En bølge kan forklares som en forstyrrelse, der udbreder sig i tiden. Kaster man f.eks. en sten i en stille sø, breder bølger sig ud fra det sted, stenen faldt. De enkelte vandmolekyler følger ikke med bølgen, de bevæger sig bare op og ned i forhold til deres oprindelige stilling.
Rammer bølgerne en forhindring med
en lille åbning, vil en lille del af bølgen passere og danne cirkulære bølger
på den anden side. Den øvrige del vil blive kastet tilbage fra forhindringen
(ikke vist på tegningen). Der kommer ikke blot en stribe bølger igennem, men bølgerne
"går om hjørner".
Er to åbninger tæt ved hinanden,
vil der dannes et smukt mønster, hvor bølgerne "blander sig" - et
interferensmønster.
Bølgetoppe støder sammen og danner dobbelt så høje toppe og tilsvarende med
bølgedalene (konstruktiv interferens). Og hvor top møder dal, udsletter de
hinanden (destruktiv interferens).
Vi knytter bølgebegrebet til forskellige fænomener:
· Vandbølger
· Lydbølger
· Jorskælvsbølger
· Bølger på reb, vi svinger
· Bølger på en fjeder
· Korn, der bølger
· Lysbølger (elektromagnetiske bølger)
· Radiobølger (elektromagnetiske bølger)
Én slags bølger skiller sig ud fra de øvrige, nemlig elektromagnetiske
bølger. De kan udbrede sig i det tomme rum - ja, det går endda bedre her end i
stof. Lys går fx bedre og hurtigere gennem vakuum end gennem glas.
Bølger, der kun udbreder sig i stof, kaldes samlet for mekaniske bølger.
Doblereffekt kendes f.x.
fra ambulancen der kører forbi på vejen. Når den nærmer sig presses
lydbølgerne sammen og tonen bliver høj, når den fjerner bliver afstanden
mellem bølgerne større og tonen lyder dybere. Det samme ses med lysbølger -
objekter der nærmer sig blive blålige (blåforskudt) og objekter der fjerner
sig bliver rødforskudt.
Chockbølger kendes fra flydemaskiner der gennembryder lydmuren ved ca. 1200 km/t, hvilket er lydens hastighed. Her presses den luft som flyet gennemflyver til siden. Når luftmasserne herefter støder sammen bagved flyet kommer der et brag.