Brændselscelle teknologi

En brændselscelle skal ligesom en solcelle og et batteri fungere som en elektronpumpe. Det drejer sig om at skabe et område med minus(-) og et område med plus(+). Så kan man sætte en ledning imellem og udnytte strømmen af elektroner.

Ved minus-elektroden sendes brint (H2) ind. Brint afgiver sine elektroner og omdannes selv til en brintion. Elektrolyt-laget mellem elektroderne er en tyk væske (gel), som H+ ionerne kan bevæge sig igennem, men elektronerne ikke kan. Elektronerne må bevæge sig gennem ledningen og gennem pæren.

Når elektronerne igen mødes med H+ ionerne og Oxygen ved plus-elektroden omdannes de til vand og varme, som ledes væk, mens nyt brint ledes til minus-elektroden.

De kemiske reaktionsligninger for brændselscellen kan skrives sådan:

            Minus-elektrode:                H2      ->    2H+ + 2e-

            Plus-elektrode:                    4H+ + 4e- + O2        ->   2H2O